KU22:

Lørdag sluttede Kokkedal Ugen 2022 på højeste klinge (i disse Tour tider) med en fantastisk smuk og solrig dag, 180 deltagere på banen til holdturnering, lidt over 100 gæster til festaften i teltet og det “Det Glade Vanvid” præsenteret af Café Backtee 

Café Backtee tilbød i år et helt specielt koncept… 5-retters menu samt vin, øl og sodavand, kaffe samt avec ad libitum fra kl. 19.30 til 22.30 og tilsat et smukt pyntet festtelt og et imponerende lydniveau fra glade gæster blev det en magisk aften.

Anker og Jens styrede med myndig hånd både præmieoverrækkelse og lodtrækning af et utal af klappepræmier efter kl. 22.15, så vinderbilledet måtte klares i skæret fra varmelamper og blitz.

Der var glæde og kærlighed i luften, så den traditionsrige “tak for ugen tale” blev gemt til disse linjer. TUSIND TAK til alle frivillige – uden jeres indsats var det ikke muligt. Turneringsledere og -hjælpere, “pølse M/K’er” i Midtvejsbaren og ikke mindst Jørn-Ole for kyndig tilrettelægning af turneringsprogrammet.

Sponsor for Afslutningsturneringen var igen i år VW Autohuset Hørsholm og vi havde fornøjelsen af Jeannett & Bo Johansens selskab både på banen og til festaftenen. Tusind tak for jeres støtte.

Præmietagerne lørdag blev:

1. Lars-Erik Brenøe / Inge Brenøe / Emma Brenøe / Anders Brenøe 131 point
2. Lene Kureer / Niels Kureer / Mogens Carlsen / Elisabeth Olesen 130 point
3. Lars Grimstrup / Hanne Grimstrup / Helle Schulze / Michael Løngaard Hansen 129 point
4. Flemming Kisum / Anne-Merete Kisum / Karsten Skouhus Thomsen / Bernadette Luscombe-Thomsen 128 point
5. Ulrik S. Friis / Bettina S. Friis / Preben Stokkendal / Lone Sneholt 127 point

6. Rene Bukrinsky / Christina List Bukrinsky / Monica Kegel Dalsgaard / Soile Friis 125 point

Link til øvrige resultater

Vi glæder os allerede til næste års udgave af Kokkedal Ugen. På gensyn!