Klubhusprojekt:
I juni 2022 sendte Kokkedal Golfklub version 3 af vores ansøgning om udbygning og renovering af vores klubhus. Og desværre gik der endnu næsten et halvt år før vi fik en tilbagemelding fra administrationen i Hørsholm Kommune.
På et møde i november 2022 fik klubben oplyst at man nu var klar til at sende vores ansøgning gennem “systemet”, men at der fortsat skulle leveres yderligere dokumentation. Den 16. januar 2023 indsendte vi så version 4 af vores ansøgning, som nu skal behandles og sendes gennem det politiske system for at ende i Fredningsnævnet med en forventet positiv indstilling fra både administration og lokalpolitikerne.
Se de nye visualiseringer og tegninger lige her og kom til Medlemsmødet den 8. februar kl. 19 på Rungsted Gymnasium og hør hvordan bestyrelsen vil prioritere de kommende år i forhold til den økonomiske situation og de mange øvrige projekter på ønskelisten.