Frivillige:
Dansk Golf Unions og unionens hovedpartner, GF Forsikring kårer nu for andet år i træk hverdagens golfhelte. Hensigten er at anerkende og udbrede kendskabet til den kæmpe indsats, som frivillige yder i klubberne. Man har nu fundet de 12 ildsjæle, der modtager en særlig hyldest og oplevelse for et unikt, frivilligt engagement.
Blandt rigtig mange nomineringer var Finn Petersen, Kokkedal Golfklub, som flere af jer kender fra hans utrættelige frivillige indsats med ikke blot én, men mange opgaver i klubben.
Ansvarlig for uddannelsen af årets golfkursister som mentor og underviser i golfregler, som støtte i greenkeepergården med overvågning af maskinparken og den ugentlige klipning af græsset på rangen. Turneringsleder på alle “Højhandicap” turneringer i Kokkedal Ugen. Og ikke mindst som støtteperson for et af vores medlemmer, som desværre pludselig blev blind men drømte om at genoptage golfspillet. Nu er Finn hans “øjne” og sigtekorn, når de sammen triller rundt på banen flere gange hver uge.
Og så er Finn altid klar når vi indkalder til Klubbens Dag og spø’r om han “lige kan hjælpe med…”. Et kæmpe tillykke Finn – det er så fortjent. Sammen med de øvrige 11 udvalgte af “Hverdagens Golfhelte” kan Finn se frem til en hyggelig, givende og oplevelsesrig dag på Odense Eventyr Golf den 8. september.