Pro assistent Oscar Dylander:
Kend din klub. En serie samtaler med nogle af klubbens nøglepersoner. Journalist Henrik Knudsen taler med Pro assistent Oscar Dylander.
Henrik Knudsen: Oscar. Du er ny i klubben. Start med at fortælle lidt om dig selv.
Oscar Dylander: Jamen jeg er 26 år gammel. Jeg er i gang med min tredje sæson som golftræner. Jeg startede i Helsingør under Magnus og Dorthe og havde et rigtig godt år deroppe, og så rykkede vi til Kokkedal, hvor jeg var under dem det sidste år. I år er jeg ansat ansat af klubben, ligesom Niels også er. Jeg synes at min tid i Kokkedal har fungeret superfint indtil videre, og nu skal jeg så finde ud af, når min kontrakt udløber her i marts måned – om jeg skal fortsætte i Kokkedal? Det vil jeg i hvert fald gerne, men der er jo selvfølgelig nogle ting, der skal falde falde på plads før jeg kan få lov at blive her.
Henrik Knudsen: Det er klart, men det er trods alt en klub, der har nogle traditioner om at holde på folk. Jeg tænker på Nigel var her over 40 år og Niels er næsten født i klubben.
Oscar Dylander: Ja, man kan i hvert fald sige, at der er gode chancer for at blive i klubben. Jeg synes, vi har haft et godt samarbejde Niels og jeg i år, så ja, jeg håber at kunne blive næste år.
Henrik Knudsen: Træneruddannelsen, det er jo et forløb over mange år. Hvor langt er du i det?
Oscar Dylander: Jeg på tredje år nu. Og uddannelsesforløbet starter altid i marts måned. Jeg startede i 2023 og bliver så færdig i 2026. Forløbet foregår således, at man i sommerperioden er i praktik hos en pro, og så fra oktober til først i marts er man på trænerskolen skole i Ikast. Der er man så fra mandag til torsdag, og så er man som regel hjemme i weekenderne, hvor man forbereder til eksamener eller laver skolearbejde til den kommende uge. Derefter er det så tilbage igen mandag morgen. Så det er også nogle hårde måneder.
Henrik Knudsen: Jeg skulle lige til at sige, at det plejer at være de lette måneder for en pro.
Oscar Dylander: Noget af uddannelsen er blevet lavet en hel del om i forhold til for nogle år tilbage. Der er kommet nogle nogle større krav, synes jeg, til os elever. Og så er der også kommet nogle akademifag i forhold til, hvis man selv gerne vil ud og drive en forretning med f.eks. en Proshop på et senere tidspunkt. Største delen af fagene omhandler økonomi, psykologi og salg.
Henrik Knudsen: Men udvidelsen af uddannelsen er måske en del af forklaringen på, at standarden af trænerne i Danmark er hævet gevaldigt siden 90’erne.
Oscar Dylander: Jeg tror generelt, at vi ligger rigtig godt med her i Danmark, og det kan man jo også se. Vi må jo gøre et eller andet rigtigt, nu hvor der er så mange gode unge spillere – nu kan vi kigge på Niklas eller Højgard tvillingerne, som virkelig gør det godt herhjemme. For at skabe så dygtige spillere har der været nogle kompetente trænere bag, som har gjort et godt stykke arbejde. Så jeg tror helt klart, at med de nye forbedringer i uddannelsen kan der komme endnu flere dygtige danske golfspillere i fremtiden.
Henrik Knudsen: En del af dem der er PGA-trænere er nogle, der først har forsøgt sig som spillere og så fandt ud af at de måske ikke var helt gode nok, og så derefter ville de stadigvæk gerne være beskæftiget med golf. Hvad med dig? Har du forsøgt dig som spiller?
Oscar Dylander: Ja, jeg har spillet golf – siden jeg var 6 år. Jeg var som ung junior en del af det hold som hedder Dansk Golf Akademi, hvor jeg gik hos Peter Thomsen og Brian Akstrup. Vi havde en ret god årgang med navne såsom Rasmus Neergaard og Jonathan Gøth, som vandt på ChallengeTouren her i sidste uge, så vi havde et rigtig godt hold der. Så flyttede jeg til Singapore, som 13-årig og brugte det meste af min tid på golfbanen, når jeg ikke sad på skolebænken. Da jeg så var færdig med tiende klasse, så havde jeg et år, hvor jeg prøvede at se, hvor langt jeg kunne drive det som fuldtids golfspiller. Jeg troede, det var lidt en ’walk in the park’, og efter et år, så var man på europatouren hvis man havde trænet nok. Men jeg kunne godt se, at det var et lidt større arbejde end bare det. Så jeg besluttede mig for at gå golftrænervejen i stedet.
Henrik Knudsen: Hvordan er du så blevet modtaget i Kokkedal?
Oscar Dylander: Supergodt, synes jeg. Det har været ligesom jeg havde forestillet mig og håbet på. Medlemmerne har taget godt imod mig. Det har jo været lidt et generationsskifte med Nigel som stoppede efter mange år i klubben, og det har medlemmerne skullet vænne sig til. Jeg håber da med tiden, at jeg også kan blive et lidt mere velkendt ansigt.
Henrik Knudsen: Så har det været en svær proces at komme ind?
Oscar Dylander: Det synes jeg ikke. Som sagt så synes jeg, at medlemmerne har været fine til at tage imod mig.
Henrik Knudsen: Du har jo også meget med junionerne at gøre, dem kender du jo nok endnu bedre, så jo ældre de bliver – så bliver du selvfølgelig en del af klubben.
Oscar Dylander: Ja, lige præcis. Og det er også noget jeg ser, som det fede ved det her arbejde, det er, at Kokkedal er så aktive hvad angår juniorerne. I fremtiden kunne jeg godt tænke mig en dag at træne en junior, som man så kunne drive videre til at blive professionel og måske endda vinde nogle gange på europatouren. Jeg synes også det er spændende at følge med i deres udvikling.
Henrik Knudsen: Når man sådan bare som medlem kigger ud over træningsarealerne, så er der jo ganske meget aktivitet blandt juniorerne.
Oscar Dylander: Ja. Det er der i den grad, og generelt er det en aktiv klub. Det er fedt at være i en klub, hvor der er klubliv, som vi jo har i Kokkedal. Det tror jeg ikke, man finder helt på samme måde i andre klubber. Så det er blandt andet en af grundene til jeg godt kunne tænke mig at fortsætte efter denne sæson.
Henrik Knudsen: Du har nogle sommerkurser på tilbud i øjeblikket. Lav lidt reklame for dem.
Oscar Dylander: Jamen det er til jer, der ønsker at blive blive bedre til alle spillet aspekter. I løbet af kurset vil deltagerne få træning i jernslag, driver slag, chip, bunker og puttning. Så der er i den grad mulighed for at få finjusteret teknikken før sommerferien
Det er to kurser som kommer til at køre sideløbende med hinanden. Det ene for medlemmer med lidt højere handicap, og så har jeg et kursus for nogle af dem med lidt lavere handicap. Under kurset bliver der taget højde for niveauet.
Henrik Knudsen: Men det er jo ikke bare torsdag klokken 17, vel? Det lyder som om det kræver lidt mere det der.
Oscar Dylander: Ja, altså jeg vil sige det er jo svært at lægge mange kurser i hverdagene, specielt efter klokken 15-16 stykker, fordi så er der juniortræning, begynderhold og puslingetræning for mit vedkommende. Så nu er det ene af kurserne om lørdagen og det andet kursus, kommer til at ligge om onsdagen. For mit vedkommende, så er mine dage bygget op på undervisning med de voksne medlemmer om formiddagen og om eftermiddagen, så er det så juniortræning.
Henrik Knudsen: Det lyder da også som om du er fuldt beskæftiget. Du sidder og taler om formiddagen og om eftermiddagen, efter arbejdstid og om weekender og så på skole om vinteren. Jeg troede en pro havde 80 % af sit arbejde om sommeren og så slappede af om vinteren, men det lyder da som mere end fuldtids det der.
Oscar Dylander: Ja, det bliver jo også på et senere tidspunkt. Når jeg er færdig på skolen, så har man jo netop nogle lange sommerdage, og så har man rigtig meget fritid i vintermånederne. Men der må man jo så finde ud af, hvad jeg gerne vil. Og der kunne jeg godt tænke mig at arrangere golfrejser sydpå ligesom mange andre Proer i Danmark gør det. Det er også for at forlænge golfsæsonen, så der ikke går fire måneder hvor medlemmerne ikke kan få træning.
Henrik Knudsen: Hvad er sjovest, når man er dig, er det at få en en dygtig golfspiller og gøre vedkommende endnu bedre eller få en amatør eller en begynder ind – der hvor der er hurtigere fremskridt?
Oscar Dylander: Jeg synes jo alle dele er sjove, og det er jo nogle forskellige processer, kan man sige. Jeg synes ofte, det er lidt nemmere at rykke nogle, der er begyndere. Det går lidt hurtigere med at forbedre deres spil, da deres fundament ikke er så stort i forvejen. – hurtigere resultater. Jeg ville ønske nogle gange, at man havde et magisk trick, hvor man kunne trykke på en knap, og så gjorde spillere det man bad dem om. At blive bedre til Golf kræver en stor indsats for spilleren selv, da de dårlige vaner er svære at komme af med. Som PGA-trænere har vi opskriften og så er det lidt op til individet, at gå ud og træne på det.
Henrik Knudsen: Og vi skal have det at vide på forskellige måder.
Oscar Dylander: Ja, lige præcis. Og det er jo også der hvor jeg prøver at skille mig ud i forhold til mange andre trænere, som har en bestemt måde at sige tingene på. Jeg prøver at være lidt mere varierende, for vi er alle forskellige og lære nødvendigvis ikke på samme måde. Jeg synes ofte man kan se på elevernes ansigt udtryk om de har forstået budskabet eller ej, og nogle gange må man forklare det på en anden måde i stedet.
Henrik Knudsen: Det må jo være en spændende del af processen at finde ud af, hvordan skal den her person trænes?
Oscar Dylander: Ja og det er især noget jeg brugte meget tid på at lære i løbet af mit første år som træner. Efter to år som træner synes jeg, at det går lidt hurtigere.
Henrik Knudsen: Hvis man vil nå et af de der sommerkurser. Hvad gør man så?
Oscar Dylander: Jamen så skal man tilmelde sig på det der hedder Golfbox Pro Planner, og der logger man ind med sit medlemsnummer og adgangskode. Faktisk det samme som når man skal booke en tid i Golfbox. Og så kan man finde mine kurser derunder. Det er supernemt. Men igen, hvis man ikke synes det er så nemt, så kan man altid komme ned i proshoppen og spørge om råd.
Henrik Knudsen: Det jeg hører rundt omkring fra forskellige folk, er at medlemmerne i Kokkedal, de tager ikke så mange lektioner som andre steder.
Oscar Dylander: Nej, jeg synes jo helt klart godt der kunne være mere. Vi prøver i Kokkedal at levere den bedst mulige træning, og dermed informere medlemmerne om, at de bliver bedre ved at tage træning, og spillet faktisk bliver sjovere i sidste ende. Jeg tror, der er mange – der har den overbevisning at træning ikke vil hjælpe dem, men det vil vi gerne modbevise. For at skabe en større træningskultur kræver det at imødekomme medlemmernes ønsker. I Kokkedal golfklub er fællestræning utroligt populært, hvor i min tid i Helsingør var enkelte lektioner mere det medlemmerne søgte. Derfor har jeg i år lagt vægt på at få tilbudt nogle fællestræning og kurser.
Henrik Knudsen: Jamen, vi håber at se dig derude. God sommer – og tak for snakken.
Oscar Dylander: Selv tak!

