Restaurant:

Sepia Club er et moderne spisehus med en passion for god mad og hyggeligt samvær. Vi er dedikerede til at skabe et sted, hvor både Kokkedal Golfklubs medlemmer og lokale gæster kan nyde et værested fyldt med varme, nærvær og velsmagende retter.

Vi ønsker at være mere end bare et spisested. Vi vil være et socialt samlingspunkt, hvor mennesker kan samles, skabe minder og måske endda finde nye venskaber eller bekendtskaber. Her kan du forvente en uformel og afslappet atmosfære, hvor du føler dig velkommen som var du hjemme.

Vores spisehus er bygget op omkring vores store passion for- og kærlighed til mad, som vi ønsker at dele med alle vores gæster. Vores sortiment er nøje udvalgt, og vi stræber efter at tilbyde de bedste råvarer. Da vi går op i bæredygtighed, vil vores råvarer så vidt muligt være danske og sæsonbetonede. Nogle af vores råvarer plukker og samler vi endda selv, når årstiden tillader det – alt for at sikre den bedste smagsoplevelse og respekt for naturen.

I vores køkken er passionen for mad tydelig. Alt, hvad vi serverer, er lavet med omhu. Fra vores hjemmelavede sylterier til vores burgers – vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og vi stræber altid efter at overraske og forkæle vores gæster.

Så lad os byde dig velkommen i vores moderne spisehus fyldt med smag, samvær og gode minder.

Mit dygtige team og jeg vil glæde os at byde dig velkommen fra den 1. marts.
– Jesper Steffen, Forpagter og Køkkenchef

Link til Sepia Club spisehus